Er USA ved at tabe sin førerposition?

USA økonomiUSA er endnu engang drivkraften bag den globale økonomiske vækst, vi både ser i den internationale økonomi, men også på de globale aktiemarkeder. Dog ser det mere og mere ud so om USA er ved at miste den markante drivkraft, som står bag deres markante førerposition, som de f.eks. havde for 20 år siden.

En analyse fra Verdensbanken viser, at i 2015 stod USA for 0,6 procentpoint af den globale vækst på 2,4%, hvilket igen er det største bidrag USA har leveret siden finanskrisen. Igennem 2015 leverede USA fine tal ift. den nationale vækst.

Før vi hopper med på vognen og forroser USA som verdens førende drivkraft inden for økonomi, skal vi huske på, at der ud over USA også er andre lande som medvirker i den globale vækst. For 20-30 år siden så situationen anderledes ud. I 1990’erne bidrog USA regelmæssigt med 1 procentpoint til den globale vækst. I 1996 bidrog USA med ca. 30% til den globale vækst og i 1998 var selv samme tal på ca. 50%. Årsagen til denne iøjefaldende forskel var den finansielle krise som Asien stod overfor i 1990’erne.

Dette var de gyldne år for den amerikanske økonomi. År som USA højst sandsynligt ikke ser igen lige foreløbig. Vækstmarkederne som BRIK-landene stormer frem, trods neddrosling i Kina lige for tiden, og stjæler ’markedsandele’ fra USA. I 00’erne og op til 2010 var væksten i BRIK så markant, at de indhentede store dele på Europa og USA. Det var i en tid, hvor begge markeder havde særdeles store problemer med recession og nedtur. Selv i 2009, hvor verdensmarkederne så røde tal, var der positiv indflydelse fra Kina. For 3 år siden, i 2013, stod Kina for næsten en tredjedel af den globale vækst, og hvis vi sammenligner med USA, som i 2015 bidrog med ca. 23%, så er vi allerede der, hvor vi kan sige, med forsigtighed, at Kina er drivkraften for den globale vækst.

Kina har dog sine problemer. Svage eksport og import tal har svækket den kinesiske økonomi, som har fjernet fokus lidt fra den stadigvæk positive vækst. Kina forsøger at gå fra en eksportdreven økonomi til en serviceøkonomi. BRIK-landenes vækstrater og indflydelse på den globale vækst skyldes den økonomiske situation i Kina lige pt.

Over de næste tre år forventer Verdensbanken at den globale vækst forbliver omkring de 3%. De forventer samtidig, at henholdsvis USA og Kinas indflydelse falder over de kommende år, så USA i 2018 kun bidrager med 15,7% og Kina med 26,4%.

De resterende lande får mere indflydelse og indtager deres pladser i den globale vækst. I 2018 vil de resterende lande, eksklusive Kina, USA og Europa, bidrage med ca. 50% til den globale vækst, hvilket er det meste siden 2010 for resten af verden.

USA er pt. En stor drivkraft bag den globale økonomi og vækst, men positionen vil uden tvivl blive spædet ned i løbet af fremtiden.

Du er måske også interesseret i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *