BREXIT og Den Europæiske Banksektor

Den 23. juni skal briterne til folkeafstemning, for at stemme om hvorvidt Storbritannien fortsat skal være medlem af EU – også kaldet BREXIT. Hvis briterne forlader EU risikerer de at tage en del af det finansielle marked med dem. Det drejer sig om et tal, der hedder €108 mia. som de resterende europæiske banker skal fylde ud. Et marked som har været i negativ vækst siden finanskrisen i 2007 ifølge JPMorgan.ABS

Banker og realkreditinstitutter rundt omkring i EU, som har købt obligationer med forskellige britiske banklån og andet gæld, befinder sig nu i en kløft, idet den gæld de har eller de aktiver som gælden består af ikke kan trækkes fra på deres reserve fond. Det er et problem for europæiske banker eftersom et forlig mellem EU og Storbritannien højst sandsynligt vil tage flere år at komme igennem. Flere investorer og analytikere sår tvivl omkring dette, da markedet for ABS’er eller asset-backed securities stadigvæk er hårdt ramt efter finanskrisen.

Som det så tydeligt blev illustreret ved finanskrisen er dette derfor en trussel, som ikke skal tages ilde op. Det truer i den grad bankernes likviditet, hvis disse aktiver ikke længere tæller imod bankernes reserve fond – det er dog et problem, som ikke ligefrem har nogen nemme løsninger.

Basel-komitéen, som er et sæt regler som bankerne skal overholde, for at beskytte og gøre bankerne mere fleksible overfor en krise som finanskrisen. Basel-komitéen beretter bl.a. at bankerne skal overholde en tilstrækkelig LCR eller Liquidity Coverage Ratio. Det betyder i bund og grund at bankerne skal holde en tilstrækkelig mængde aktiver af høj kvalitet som hurtigt kan blive konverteret til kontanter inden for 30 dage i tilfælde af krise eller mangel på kontanter.

Hvor går det så galt?

Ifølge et EU direktiv skal det underliggende aktiv komme fra en medlemsstat. Det betyder, at hvis halvdelen af de ABS’er der indgår i en obligation kommer fra Storbritannien og den anden halvdel kommer udefra, så opstår der her et problem, fordi Storbritannien ikke er med i EU længere, såfremt de skulle takke nej. Det betyder for medlemmer af EU, at hvis de har ABS’er i Storbritannien, så påvirker det deres LCR, som så risikerer at komme under den tilstrækkelighed som Basel-komitéen forlanger.

En stor del ABS’er i Storbritannien er stillet med sikkerhed i realkreditlån, billån og almindelig kreditkortgæld, der lige præcis møder de likviditetskrav fra LCR. Dette er dog kun den øverste del af de obligationer, som netop er stillet med sikkerhed i ovennævnte. Det er derfor en lille del af de €108 mia. der udgør risikofrie investeringer. Det skal dog påpeges, at hvis Storbritannien forlader EU sker det ikke med det samme. Storbritannien vil forblive i EU i noget tid, og hvis man som europæisk bank holder en stor del af sine ABS’er i Storbritannien, så skal man højst sandsynligt ikke sælge dagen efter folkeafstemningen. Nogle mener, at det er en risiko for det europæiske obligationsmarked, fordi det kunne skade økonomien i en sådan grad at vi ville få en ny finanskrise – det skal dog tages med et gran salt. Europa-Kommissionen er tilmed også udtalt, at de lige nu ikke planlægger, hvad der skal ske hvis Storbritannien forlader EU.

Omfanget

Europæiske banker er blandt de største investorer i disse ABS’er, som netop befinder sig i Storbritannien. De er netop attraktive af samme årsag, som de CDO’s eller collateralized debt obligations der blev udstedt før finanskrisen – større afkast og hurtigere afkast med mindre risiko.

Et eksempel på dette er den britiske finansielle institution, Nationwide, der i februar solgte £1 mia. i ABS’er. Hovedparten af køberne til disse ABS’er var banker, der udgjorde mere end 95% af de ABS’er der blev solgt. I januar stod bankerne også for ca. 40% af de ABS’er der blev solgt med hovedpart i Storbritannien, hvilket er her hvor truslen opstår, da størstedelen af ABS’en kommer fra Storbritannien, som formentlig snart forlader EU.

Det meste af denne ’skræmmekampagne’ skal selvfølgelig tages med et gran salt. Det er på ingen måde ligeså stort som de CDO’s, der blev solgt under finanskrisen, men det er alligevel værd at bide mærke i, at det faktisk kan udgøre en risiko, da der lige pludselig mangler €108 mia. i eurozonen, hvis Storbritannien skulle forlade EU.

BREXIT

Du er måske også interesseret i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *