Markedsindikatorer

Den 10-årige amerikanske statsobligation er blevet et meget hyppigt taleemne på det sidste. Den har især trukket mange overskrifter, fordi den har vist en nedadgående trend på det sidste. Som jeg har nævnt i tidligere indlæg er det typisk den 10-årige amerikanske statsobligation, som anvendes af analytikere til værdiansættelse af virksomheder. Den anvendes primært, fordi forskellen på den 10-årige og 30-årige er marginal, og fordi det generelt er lettere at finde et equity risk premium for den 10-årige frem for den 30-årige.

Den nedadgående trend for den 10-årige amerikanske statsobligation kan skyldes flere ting. Bl.a. har vi oplevet at renteniveauet har ændret sig i USA, og lige netop renteniveauet har en betydelig effekt for hvordan den amerikanske statsobligation agerer på markedet. Det er i realiteten meget simpel udbud/efterspørgsel problematik. Når f.eks. den amerikanske centralbank sænker renten, så skaber det en øget efterspørgsel for amerikanske statsobligationer. Den øgede efterspørgsel efter amerikanske statsobligationer sker, fordi det bliver mere fordelagtigt at investere her i stedet for almindelige derivater, som f.eks. almindelige aktier eller forwards, futures, swaps etc. Når efterspørgslen på amerikanske statsobligationer stiger, tvinger det samtidig renten nedad, fordi den øgede efterspørgsel tvinger afkastet på statsobligationer i en nedadgående trend.

Der er andre faktorer, som påvirker afkastet på amerikanske statsobligationer såvel som renten. I dette tilfælde er der f.eks. inflationen og den økonomiske vækst. Alle de tre faktorer, som nævnes her hænger i sidste ende også sammen, så det skaber en cirkel.

Når der f.eks. opstår en inflatorisk prisstigning, stiger afkastet på statsobligationer ligeledes. Dette sker fordi derivater som aktier og high-risk ETF’er bliver mere fordelagtige med et højere renteniveau. Den inflatoriske prisstigning får typisk også centralbanken til at hæve renten for at sænke pengeudbuddet, og dermed få styr på inflationen igen. Det er typisk et ret dårligt scenarie for en investor, når sådan en situation opstår. Det tvinger investoren til at finde derivater med højt afkast og samtidig høj risiko, fordi købekraften bliver mindre i fremtiden som konsekvens af den høje inflation.

Den sidste faktor jeg nævner er økonomisk vækst. Økonomisk vækst fører til stigende efterspørgsel og den stigende efterspørgsel fører til inflatorisk prisstigning på lang sigt. På kort sigt sker der i princippet ingenting med inflationen. Allerede her kan vi se, at det hele hænger sammen. Som det var med renteniveauet, er det også med økonomisk vækst. Hvis det generelle marked for derivater, f.eks. S&P500, stiger med f.eks. 10% og afkastet for en amerikansk statsobligation er 6%, så er der logisk nok ingen, der køber amerikanske statsobligationer, når afkastet er mindre – derfor er afkastet nødt til at stige for at få investorer til.

På langsigtede investeringer og dermed også langsigtede værdiansættelser af virksomheder, er det meget vigtigt at tage afkastet på den 10-årige statsobligation i betragtning. De ovenstående faktorer, er de faktorer som hyppigst påvirker afkastniveauet. Typisk vil en flad afkastkurve betyde at centralbanken vil føre ekspansiv finanspolitik for at påvirke rente- og inflationsniveauet. Det er også meget sigende at en regering eller centralbank fører ekspansiv finanspolitik, da det ofte er på grund af recession. En flad afkastkurve kan derfor være et tegn på en opadgående kurve og et tegn på at markederne vender sig. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, og tager man EMH i betragtning er afkastet minimalt.

treasury yield

 

Du er måske også interesseret i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *