Obama – Den Værste Amerikanske Præsident

Barack Obama har netop overstået sine to termer som præsident på 8 år. Præsidentembedet er blevet givet videre til Donald Trump, efter han sikrede sig en valgsejr tilbage i november. Siden da og før det har der været stor debat om, hvorvidt Donald Trump var egnet til at være præsident for USA. Tallene har dog talt og Donald Trump vandt med 304 valgmandsstemmer mod Clintons 227 valgmandsstemmer.

Man kan argumentere for at det også har været en kamp mellem Obama og Trump. Hvor Obama af mange bliver opfattet som den bedste præsident i USA’s historie, bliver Trump opfattet som djævlen selv. Obama har med sin karismatiske personlighed og sagnagtige væremåde taget USA’s og Danmarks hjerter med storm. Trump har været det stikmodsatte af Obama – han har været meget direkte i sin talemåde, og ikke lagt skjul på hvad han gerne vil. Til tider har han virket meget sågar racistisk og hadsk i sine udtalelser, men det har ikke holdt amerikanerne fra at stemme på ham. Obamas 8 år som præsident var bare ikke det USA havde brug for på daværende tidspunkt.

Obamas Politik

På mange måder har det været 8 blandede år for den amerikanske økonomi. Obama har sørget for at den nationale gæld er blevet fordoblet, og vi husker vel alle sammen at han i 2008 udtalte, at det var absurd at Bush havde formået at skabe så meget national gæld. Hvad der er absurd i denne sammenhæng, er Obamas uhæmmede forbrug i den amerikanske økonomi, som har skabt en enorm gæld, som virker endnu mere umulig at komme ud af. Det ekstreme forbrug kommer primært fra den sygeforsikringsreform Obama fik lavet tilbage i 2010, Obamacare eller the Affordable Care Act.

Obamacare er i sig selv en rigtig god idé. Det faktum, at det giver amerikanerne en sygeforsikring er en rigtig god idé. Problemet opstår, når man tvinger folk til at have en sygeforsikring og pålægger dem gebyr/bøder, hvis der ikke bliver betalt. I 2016 skulle man betale ca. $695, hvis man IKKE havde en forsikring medmindre man har søgt om undtagelse, hvilket kan gives på visse præmisser. På mange måder er det svært at forestille sig, hvordan Obamacare nogensinde blev vedtaget. F.eks. kan man ikke selv vælge læge eller sygehus, når man er tilmeldt Obamacare.

National Gæld

Hvis vi vender tilbage til den enorme gæld som Obamacare har skabt de seneste år. Sidste år anerkendte Obama, at den præmie man betaler for sin forsikring i gennemsnit stiger med 25% årligt – man skal selvfølgelig huske på, at disse præmier kan trækkes fra i skat. Problemet er bare, at disse præmier bliver betalt af samtlige amerikanere, fordi når forsikringspræmien stiger, så stiger dit skattefradrag også, og dette bliver dermed en omkostning for staten og til en markant stigning i den nationale gæld. I USA har man en offentlig instans, der hedder Congressional Budget Office, som videregiver økonomisk information til kongressen. I 2016 estimerede de, at USA udbetalte $27 mia. i præmier, og at dette beløb vil stige til $568 mia. fordelt på de næste 10 år.

Der er ingen tvivl om, at USA’s med stor sandsynlighed ikke bliver insolvente, da det ville have katastrofale konsekvenser for verdensøkonomien, men at Obama har formået at fordoble den nationale gæld er alligevel en præstation i sig selv, og kan have fatale langsigtede konsekvenser for den amerikanske økonomi.

For Obama har det dog ikke været total økonomisk nedtur de sidste 8 år. Huspriserne er steget gevaldigt, og siden han for anden gang blev valgt i 2012 er de steget med ca. 80%. En enorm stigning, og huspriserne er lige nu ikke ret langt fra det niveau de nåede på det højeste niveau inden finanskrisen. En stigning i huspriserne er som regel tegn på en fungerende økonomi, men når man sammenligner med andre økonomiske faktorer som f.eks. renten, som sættes af den amerikanske centralbank, så ser det pludselig anderledes ud. I næsten hele Obamas regeringstid har renten været 0%. Givet er det, at da han overtog kontoret i 2008 var renten allerede på vej ned, og USA var lige blevet ramt af en finansiel krise, hvor huspriserne ramte bunden, så der i princippet kun var én vej og det var op. På trods af, at økonomien ramte bunden i 08-09 formåede Obama ikke at levere ét eneste år med mindst 3% i BNP-vækst, hvilket han er den første præsident nogensinde til ikke at gøre. Det bliver en større udfordring for Trump, da renten er på vej op, og den amerikanske centralbank har på deres seneste møde udtalt, at der kommer flere rentestigninger i løbet af året.

Huspriser

 

Det er forståeligt, at man kan elske Obama for hans karismatiske væremåde og hans ’dad-jokes’, og han har uden tvivl været et godt forbillede for USA, men når man tager de økonomiske briller på har det været nogle af de værste år for amerikansk økonomi. Han efterlader embedet hos Trump i en meget dårlig stand, og jeg tror det er derfor Trump har en meget protektionistisk holdning til tingene.

Trump

Som jeg var inde på i det foregående afsnit, så har Trump en meget protektionistisk tilgang. Trump ønsker at bringe en masse arbejdspladser hjem til USA, og han vil primært gøre dette ved hjælp af lavere skat på det hjemlige marked og import tariffer. Trump har gennem hele sin valgkamp argumenteret for, at den amerikanske produktionsindustri er blevet ødelagt af frihandel mellem landene. Det er derfor et centralt punkt for Trump at sætte en stopper for den frie handel, eller muligvis opstille handelsbarrierer, så det bliver fordelagtigt for amerikanske producenter at holde produktionen i USA.

En af de mest centrale punkter i Trumps valgkamp var den lavere skat. Trumps valgløfte om en selskabsskat på 15% i stedet for 35% virker meget interessant. Trumps argument for en lavere selskabsskat er i sig selv vækst, men også arbejdspladserne. En lavere skat vil frigive flere midler til virksomhederne og skabe større incitament for investeringer i hjemmemarkedet. Ydermere, skal en lavere selskabsskat forsøge at forbyde virksomheder at flytte deres penge ud af landet. Trump har sågar forslået en ’tax holiday’ for virksomheder, der har penge oversøisk. En tax holiday ville give disse virksomheder en lavere marginalskat skulle de hente pengene tilbage til USA. Vi kan igen se tilbage på den nationale gæld, da Trump ønsker at sænke skatten. Hvis ikke det offentlige forbrug i samme tone bliver formindsket vil den nationale gæld stige endnu mere og budgetunderskuddene vil blive endnu større end de der.

Allerede på indsættelsesdagen gik der rygter om at Trump havde underskrevet et dekret for at afskaffe Obamacare. Som jeg var inde på tidligere er Obamacare simpelthen for ineffektivt, og Trump vil indføre en billigere måde at skaffe amerikanske borgere sundhedsforsikring.

Klima?

Trumps minister line up er ret interessant. For at holde mig til én position har han til udenrigsministerposten valgt tidligere CEO for Exxon Mobil, Rex Tillerson. Det er opsigtsvækkende, når præsidenten vælger direktøren fra en af verdens største olieproducenter som udenrigsminister. En mand som, igennem sin karriere, har haft meget forretning med Rusland og Vladimir Putin og aldrig haft en position i en regering. Der har allerede været stor debat vedr. samarbejde mellem Putin og Trump, og jeg tror ikke samarbejdet bliver værre af at udenrigsministeren nu hedder Rex Tillerson.

Trump har også haft nogle markante udtalelser i forhold til klimaforandringer. Han har sågar benægtet alt vedr. globalopvarmning, og har i den anledning lovet at skære på alt, hvad der har med grønne ændringer og grøn energi at gøre.

Trumps primære fokus vil være på at få økonomien på rette spor igen, og dette skal ske via nogle radikale ændringer i systemet. Trump understreger at der er et problem, og at han vil gøre noget ved problemet – koste hvad det vil.

 

 

Du er måske også interesseret i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *